lørdag den 28. november 2009

JUSTIN TIMBERLAKE

I 2007 var jeg til koncert i København med Justin Timberlake. Ham har jeg en stor svaghed for. Det var den fedeste koncert nogensinde - det var virkelig en skøn oplevelse. Andre der var med? :)
Der var sindssygt mange mennesker, og som man stod der foran scenen, kunne man bare ikke lade være med at skrige. Og der blev skreget ;). Pludselig kom Timbaland på scenen også, nøøøøj, det blev bare bedre og bedre. Fed fed koncert.

Jeg har også været til 3 westlife koncerter for mange år siden. Jeg var virkelig kæmpe fan af de drenge, men ikke længere. Jeg tænker tit på, at hvis nu de kendte ikke var kendte, ville man så stoppe op på gaden og tænke: "Wow, han er lækker". ??
Jeg tror på, at det kun er fordi de er kendte. Det er det der tiltrækker os - piger især. Nu ved jeg ikke hvordan drenge har det på det område. Men ærligt - det tror jeg bare ikke. Vi ville slet ikke være sådan oppe og køre over dem, hvis de ikke var kendte. Så ville de jo bare være helt almindelige mennesker ligesom os.
Det er utroligt så meget magt de kan få og sikkert også få al den opmærksomhed fra piger, de har lyst til. Det ville de ikke hvis de var helt ukendte.
Anyways, vi kan jo ikke lade være med at beundre de lækre kendte, så det kan ikke laves om.

Er du "faldet pladask" for en kendt person og hvem? Har du mødt ham/hende? :)

MOTION FOR DIN KROPSTYPE



EKTOMORF:

Ektomorfen er meget slank og har svært ved at tage på - selv muskler har de svært ved at få. De har en tynd muskulatur og kendetegnet ved dem er at de kan spise alt det de lyster uden at tage så meget som et gram på.
Hvis dit mål er at få flere muskler, så bør man styrketræne med meget tunge vægte og få repetitioner. Hvis du hører til i et fitness center kan du også få en træner til at guide dig. Men tungere vægte og færre repetitioner.
Kostplanen: Her er det vigtigt at spise og spise og spise. Ektomorfen har som sagt en meget høj forbrænding så der skal bare fyldes på hele tiden. Masser af proteiner (det er godt når man vil tage på i muskelmasse) - og godt med groft brød, pasta og brune ris.

Kendte ektomorfer: Gwyneth Paltrow & Jessica Alba

ENDOMORF:

Endomorfen har svært ved at tabe sig og er typisk lidt mere buttet. De har let ved at opbygge muskler og generelt brede hofter, samt rund ansigtsform.
Sædvanligvis har endomorfen ikke svært ved at opbygge muskelmasse, og deres største ønske er normalt ikke at opbygge muskler, men derimod at tabe sig. Så det man skal gøre er, at fokusere på kredsløbstræning. Det er ting der får pulsen op, såsom løb, cykling og sport. Det anbefales 30-45 minutter 3 - 4 gange om ugen.
Endomorfen bør spise masser af proteiner, lidt fedt og middel kulhydrater. Masser af grøntsager og frugt.

Kendte endomorfer: Jennifer Hudson & Charlotte Church

MESOMORF:

Mesomorfen er den kropstype, de fleste gerne vil have. Den ligger lige imellem de to andre. Det er her, de fleste sportskvinder og mænd ligger. De er atletiske, har markeret ansigtsform, hård kropstype og opbygger let muskler.
Hvis man ønsker at bygge mange muskler, så er det igang med meget tunge vægte og få repetitioner. Man opnår hurtigt mange muskler, da mesomorfer har nemt ved at få muskler.
Ønsker man at tabe sig, skal man ikke holde op med styrketræning, men supplere det med kredsløbstræning. Jo flere muskler man har, jo mere fedt forbrænder man. Så pas på ikke kun at ende med kredsløbstræning, da man risikerer at miste muskler - hvilket til sidst nedsætter forbrændingen. Det bedste er, at gøre begge dele.
Kostplanen: Fokusér på at indtage mange proteiner, men også kulhydrater, da man har brug for begge dele, hvis man dyrker meget motion.

Kendte mesomorfer: Jessica Biel


Det kan selvfølgelig variere, hvis man nu tager på, og man kan også sagtens tilhøre to af grupperne - ja måske alle tre. Dette er bare et udgangspunkt, så man ligesom kan se, hvilken eller hvilke man hører til.

fredag den 27. november 2009

FLAD MAVE

Flad mave er noget vi alle drømmer om :) eller i hvert fald de fleste.
Mange begynder at lave op til 1000 mavebøjninger om dagen i håb om at det hjælper - ja jeg var selv en af dem engang, jeg lavede 600 om dagen। Jeg fik bare aldrig det resultat jeg ville have. Tværtimod fik jeg mere og mere ondt i ryggen. :S

Kost er en vigtig faktor når man vil have en flad mave. Det er faktisk den vigtigste faktor. Man skal spise rigtigt - 6 små måltider om dagen.
De fødevarer du skal undgå er:
Salt, kager, slik, hvidt brød, tyggegummi (det puster maven op), friturestegt mad, drikkevarer med sukker i - ja også light.
Spis masser af grøntsager - dog pas på nogle, såsom broccoli og blomkål - det får dig til at gasse, og det lugter ikke godt :) haha.
Frugt er også sundt, men man kan faktisk også godt spise for mange. 3-4 om dagen er det anbefalede antal.
Ellers er det godt med fuldkornsprodukter og magert kød. Spis varieret og balancér dine små måltider, så halvdelen er grøntsager/frugt, en kvart er proteiner og en kvart er kulhydrater. Og spis kun til du er tilfreds - ikke propmæt. Husk nu - 6 små måltider om dagen, så når du ikke at blive storsulten.
Drik masser af vand og så er du godt på vej til en flad mave.

Motion er altid godt at dyrke ved siden af. Vælg noget der interesserer dig, og noget du har lyst til flere gange om ugen. :)

VITAMINER


Oversigt over vitaminer og hvad de gør godt for:

A-vitaminer findes i kød, æg og mejeriprodukter. Det er godt for synet, væksten og tør hud.

B1-vitaminer findes i kornprodukter, bælgprodukter og linser. Den omdanner kulhydrater til glykose, hvilket er vigtig for bl.a. hjertet og hjernen.

B2-vitaminer findes i mejeriprodukter, fuldkornsprodukter, kød og fisk. Det er godt for væksten, huden, neglene og synet.

B3-vitaminer findes i kød, fisk og fuldkornsprodukter. Det er for at der kan omsættes proteiner, fedt og kulhydrater til energi.

B6-vitaminer findes i magert kød, grøntsager og fuldkornsprodukter samt mælk. Det hjælper med at omdanne fedt og protein.

B12-vitaminer findes i magert kød, fisk og mejeriprodukter. Det hjælper med at omsætte fedt og aminosyrer til protein, hvilket er vigtigt ved celledeling.

C-vitaminer findes i citrusfrugter, bær, tomater, blomkål og kartofler. Det har betydning for kroppens immunforsvar, som bl.a. beskytter mod forkølelse.

D-vitaminer findes i æg, fede fisk og fede mælkeprodukter. Det øger optagelsen af calcium og er nødvendigt for knoglernes og tændernes omsætning af calcium og fosfat.

E-vitaminer findes i fedtstoffer, kornprodukter, æg, ost og mælk. Det beskytter kroppens celler mod nedbrydning.

K-vitaminer findes i mærkegrønne grøntsager, lever, nyre og kornprodukter. Det er godt for blodets størkningsproces og dannelse af vigtige proteiner.

TWILIGHT-SAGAEN



Er jeg den eneste, der er helt vild med Twilight sagaen? Jeg er så forelsket i ham der spiller hovedrollen - Robert Pattinson!! Mit hjerte smelter når jeg ser ham. Anyways ... Det er en rigtig god film, ja selv min lillebror synes den er god - det havde jeg ikke forventet fra en dreng. :) Jeg var inde og se New Moon (2'eren) til premieren og der var helt fyldt op. Jeg kan ikke være den eneste fan. Der blev skreget og sukket hver gang Robert Pattinson kom frem på skærmen, det var næsten lige før det blev for meget faktisk. Jeg mener, det er jo en biograf, ikke en sportshal. Jeg er igang med at læse den sidste bog i sagaen, og jeg glæder mig så meget til at se de to andre film, når de engang udkommer. Andre der er helt vilde med Twilight? Eller er der en anden film, I simpelthen bare ikke kan få nok af? - Fortæl.

SMOOTHIES

Her er der nogle nemme og lækre opskrifter på smoothies.
Det er sundt og lige til at drikke som en snack eller også som erstatning eller en del af et måltid. :)

BANAN SMOOTHIE:
- Dejlig forfriskende.

½ frossen banan i skiver
1¼ dl jordbæryoghurt

BLÅBÆR SMOOTHIE:
- Fyldt med antioxidanter.

½ banan
1 dl frosne blåbær
1 dl vanilieyoghurt
1 dl druejuice

C-VITAMIN BOOST:
- Rigtig god mod forkølelse.

2 mangoer
2 nektariner
1 appelsin
120 ml appelsinjuice

MOTIVATION TIL MOTION

Kender I de dage, hvor man bare tænker: "Nu skal jeg altså igang med at motionere". ?
Dem har jeg engang imellem og det er kun et par dage siden jeg havde den sidste. Jeg har det bare sådan, at jeg er færdig med at gå i fitness center. Jeg bruger penge på noget jeg ikke bruger. Det er alt for nemt at sige fra og blive hjemme. Det samme med at løbe sig en tur. Det er den billigste form for motion og alligevel kommer jeg ikke afsted. Det er vel, hvad man kalder mangel på motivation.
Så jeg sørger for at gå en masse. Jeg elsker at gå. På med høretelefonerne og noget godt musik og ellers bare afsted og samtidig får du noget frisk luft. Hvis du ikke føler du får noget ud af det, kan man altid gå stærkere... og stærkere.
Derudover er jeg også helt vild med yoga. Det er den eneste form for "motion", jeg er helt vild med. Det får mig til at slappe helt af, og så har jeg altid været fleksibel, så jeg føler mig allerede lidt "hjemme" når jeg dyrker yoga.
Det er alt for dyrt at gå til, så jeg dyrker det herhjemme - meget billigere. Dog er det vigtigt at man har været til mindst et par undervisninger (eventuelt i et fitness center.) Øvelser kan man finde på nettet og skrive dem ned. Det er hvad jeg har gjort efter jeg gik til noget undervisning i et fitness center.
Man kan også vælge at gå til det i et yogacenter, men det er en ret dyrt form for motion, og det er ikke alle der lige har råd til det.

Besøg disse websites for yoga stillinger:

www.santosha.com/asanas/

www.yogabasics.com/yoga-postures.html













Vi ved jo at vi skal dyrke motion। Det er vigtigt for vores helbred, så der er slet ikke noget at diskutere. Nøglen er at finde noget man er vild med. Hvis løb ikke er dig, jamen så lad være med at tænke at du hele tiden burde tage ud og løbe. Det holder bare ikke.

Fodbold, håndbold, volleyball, badminton osv. er også nogle rigtig gode motionsformer og man har det sjovt samtidig. I onsdags var jeg med en veninde til badminton og vi havde det simpelthen så skægt. Tiden fløj afsted og jeg indså at det er jo det der skal til. Have det sjovt samtidig med at man dyrker motion.

Hvad med jer? Hvilken motion dyrker I og hvordan har I det med det? :)

torsdag den 26. november 2009

EVENTYRSREJSER


















I 2007 var jeg i USA. Det var den fedeste oplevelse i mit liv, og hvis jeg havde råd ville jeg tage tilbage med det samme - ingen tvivl. Måske endda bo der. :)
Vi var først en uge i New York og derefter en uge i Orlando, Florida. New York er bare min by. Byen, der aldrig sover, der er hele tiden gang i den og der er uendelige shoppemuligheder. Det skal altså opleves :) Vi var på Times Square, vi gik over Brooklyn Bridge og vi var da også ude og hilse på frihedsgudinden. Hun er godt nok større end man lige forestiller sig.
Orlando er også en dejlig by, og disney-land var bare skønt. Der fik vi nogle dage til at gå. Det er så stort og man kommer hurtigt til at føle sig som et barn igen. Men vejret i Orlando er lidt vildere end i New York. Der var et ordentligt tordenvejr med lynnedslag over det hele. Det er lidt vildt i forhold til, hvad man er vant til herhjemme i lille Danmark.
Næste gang jeg skal til USA vil jeg til L.A og Las Vegas. Jeg tror det ville være en kæmpe oplevelse.














Irland er min nummer to af de lande jeg har været i. Det er så hyggeligt at gå rundt i Dublin, hvor man går forbi de små butikker, som spiller irsk folkemusik. Og på gågaden er der også bands, der spiller + alle de flinke irere. Mange af dem spørger hvordan man har det - ja også selv om de ikke har set én før. Det er lidt anderledes, end hvad vi gør herhjemme. :) men superfedt land. - Næste rejse skal gå til enten Paris eller London. Der vil jeg hen.

Hvad med jer? Hvor er jeres drømmested?


TÆL KALORIER ONLINE

http://www.netkalorien.dk/

Tab dig ved at tælle kalorier.
Denne hjemmeside er en side, hvor du kan tælle kalorier online. Den hjælper dig med at beregne dit daglige kalorieindtag og hvor meget du har brug for.
Det er en super god side, hvor du kan finde masser af inspiration til hvordan du kan tabe dig. Få en ven eller et familiemedlem med på vognen og få den krop og det helbred du brænder for.
Det er kun dig der kan gøre noget ved det. Så vent ikke, og besøg hjemmesiden idag. Du vil ikke fortryde det :)

onsdag den 25. november 2009

INTUITIVE EATING


Lad os tale om slankekure og hvor meget vi piger altid tænker over hvordan vi ser ud og hvor meget vi trænger til at tabe os.

Jeg har stadig ikke mødt én kvinde/pige, som er fuldt ud tilfreds med sin krop. Der vil altid være noget i vejen. "Min bagdel er for stor". "Jeg har store lår". "Jeg burde virkelig lave armbøjninger, så jeg kan komme af med mine bingovinger".
Jeg er ikke bedre selv. Selvfølgelig har jeg nogle ting jeg gerne vil ændre ved mig selv, og tro mig - jeg prøver. Men det er bare ikke så nemt. At spise sundt og dyrke motion flere gange om ugen er faktisk hårdt. Man har brug for en masse motivation. Men nogle gange er motivationen der bare ikke - og hvad sker der så? Vi springer motionen over og går ud og køber kager, slik eller hvad vi nu har lyst til - og spiser det. YUM :)
Det er bare ikke godt. Vi ved, at vi skal spise det og ikke det andet, men nogle gange får vores krop også lyst til søde sager - og vi har jo også fået af vide at vi skal lytte til vores krop :) ik da?
Jeg har den her bog på engelsk, som hedder Intuitive Eating. Jeg er ikke færdig med at læse den, men det jeg har læst indtil videre, fortæller at man skal spise kun når man er sulten og stoppe igen når man er tilfreds - ikke propmæt! Det kræver øvelse, men det vil snart være en vane, hvis man bliver ved.

Så er der jo også dét med at de fleste piger ser op til modellerne og vil gerne have en krop som deres. Men sandheden er, at de piger er født sådan. Mange af dem kan spise, hvad de lyster. - Også selvom medierne siger at de har bulimi eller anoreksi. Selvfølgelig kan det være sandt i nogle tilfælde, men sådan er det også i virkeligheden - ikke kun i modellernes verden.
Her kan du se nogle tips til, hvad nogle modeller spiser af sunde sager for at holde den slanke linie. Der er også andre gode fif du kan læse om.

http://www.modeldietplan.com/

Klik på banneret nedenfor og se på det kosttilskud som mange af de kendte i Hollywood bruger til at slanke sig med. Det er det der på engelsk kaldes for Acaiberry. Det er sundt og går hen og påvirker din appetit. :)


Hej hej.


FIT FOR LIFE















Har I nogensinde hørt om the Fit For Life Plan? Rygterne siger, at det er den "plan" supermodellen Claudia Schiffer også følger. Det er ikke en slankekur, det er en ny livsstil.
På denne nye livsstil, spiser man frugt fra man står op og indtil frokost. Når man sover er kroppen igang med at "rengøre" sig selv indvendig og det gør den også når man vågner. Så for at hjælpe kroppen med dette og ikke fylde den med alt muligt snavs, så skal man spise frugt.
Til frokost og aften, kan man spise normalt - næsten. Man må dog ikke blande stivelse og proteiner sammen. Det vil sige kartofler og kylling f.eks. ikke går sammen. Al slags kød er proteiner og det må ikke blandes med stivelse såsom kartofler, pasta, brød og ris. Opfinderne af denne livsstilsændring mener at kroppen ikke er i stand til at fordøje de to ting, når det spises i samme måltid.

Jeg har prøvet dette, og jeg tabte mig faktisk ret hurtigt. Men jeg kunne ikke leve med kun at skulle spise frugt om morgenen, idet vi i min familie tit får gæster på besøg til morgenmad, og der ville jeg ikke sidde og spise frugt, når de andre fik rundstykker :) Dog havde jeg det fantastisk, jeg følte mig lettere når jeg spiste frugt om morgenen, og mere ren indvendig.
Så hvis du ikke har noget imod at spise frugt til morgenmad og ikke har noget imod at du ikke kan blande din mad som du vil - ja så kan det være du skal give det et forsøg.

Det er i øvrigt også dette princip, som Lene Hansson følger - hvis nogle skulle være i tvivl.

Her er der et link med meget mere information :)

http://www.fitforlife.com/diets.html

SMUKKE VIPPER



Hvis du spørger enhver kvinde, vil du opdage at dét makeup produkt hun simpelthen ikke kan leve uden, er mascara. Her er nogle tips til hvordan du kan få fyldige og smukke øjenvipper.
- Start med at børste et tyndt lag pudder over øjnene - det vil gøre dem længere og fyldigere.
- Put mascara på børsten og fjern eventuelle klumper. Tag først mascara på de nederste vipper og derefter på de øverste. Gør det med en zig-zag bevægelse, så du undgår at de klistrer sammen. Vi ved alle, hvor træls det kan være.
- Byg mascaraen op, så du får et par pæne øjenvipper. Put først mascara på det ene øje, så det andet - og så lige en gang mere.

* Til alle os, der gerne vil gøre lidt ekstra ud af os selv. Det er utroligt hvad mascara kan gøre. :)

COLA LIGHT


Jeg er ret begejstret for cola light og jeg har tit læst, hvor usundt det er, og hvor meget det kan skade min krop. Jeg føler mig bare så afhængig, og at jeg bare har brug for mere og mere hver dag.
Hvad er det, der gør jeg har brug for mere? Er det koffeinen? Eller er det sødemidlet aspartam? Jeg gætter på det sidste. Inderst inde ved jeg jo godt at jeg kun skader mig selv, men det er svært at stoppe.
Men igen - aspartam findes i mere end 1000 fødevarer, som vi indtager dagligt, så hvordan kan det overhovedet være muligt at undgå det? Er det bedre at drikke almindelig cola? Dette er bare nogle spørgsmål, som mange er uenige i, og det lader ikke til at der findes ét rigtigt svar.

Men det er altså usundt, ja både lightudgaven og den almindelige cola. Mere vand og mindre cola. :) Er det kun mig, der føler sig så afhængig af cola/cola light?

LANGDISTANCE VENSKAB


Min bedste veninde bor på Sjælland. Jeg bor på Fyn. Vi ser ikke hinanden så tit, men vi skriver sammen hver eneste dag. Vi rejser sammen - vi har været i Irland sammen og det var simpelthen bare den bedste tur nogensinde. Et eventyr - fantastisk. Det land kan anbefales :)
Mange forstår ikke, hvordan man kan være bedste veninder med en, man ikke ser særlig tit. Tjoo, det er da nemt. Hvis bare begge er enige om at få det til at fungere - det nytter ikke noget hvis det kun er i den enes interesse.
Vi har kendt hinanden i flere år, og vi startede med at skrive på Arto. Jaja, det var dengang det var moderne :) Det førte til at vi skulle mødes sidste år, og vi klikkede bare rigtig godt sammen.
met for the first time - and we just clicked right away.
Måske er det også en fordel, at man ikke bor så tæt på hinanden og ser hinanden hver dag. Man undgår de der små skænderier over ingenting, og man bliver ikke så hurtig træt af hinanden. Og så glæder man sig altid til at skulle besøge den anden eller omvendt.
Når man er sammen hver dag, så kan det godt blive lidt kedeligt og man bliver nødt til at finde på noget nyt hele tiden, for at undgå at lave det samme hver dag.

Men hvad mener du? Har du brug for at være sammen med din bedste veninde/ven hver dag eller er du også til langdistance venskab?